tirsdag den 13. december 2011

Familiehygge:)

I weekenden var jeg hjemme hos mine forældre sammen med min lillebror. Fredag bagte vi vanillekranse - en mega portion! Selv min far var med:P Det var super hyggeligt og vi grinede en masse især over min fars store hænder og så de bette vanillekranse:P


Lørdag stod den på besøg hos min mormor, kirkegården og så en gammel veninde. Det ikke så tit jeg får set min mormor, selvom hun ikke bor langt væk, men det bare lige det der med tiden. Så hun blev rigtig glad for at få et besøg af sine børnebørn. Vi smuttede også lige en tur på kirkegården. Vi købte en figur af en mus med nissehue på istedet for en krans, for som vi blev enige om er der jo nok af kranse. Og så så det altså bar lidt hyggeligt ud at musen lå der mellem granerne. Om efter middagen besøgte jeg en god veninde. Hun bor i Aarhus og var også hjemme hos sine forældre. Vi fik regnet frem til det næsten var et år siden vi havde set hinanden! Tiden går godt nok alt alt for hurtigt! Aftensmaden bestod af rigtig julefrokostmad - stuvet hvidkål, grønlangkål, medister og frikadeller. Uhm, hvor var det godt! Det går man aldrig forkert i byen med:)

Søndag besluttede vi os for at tage på julemarked på Store Restrup Herregaard. Det var bare super hyggeligt og sikke en masse fristende, billige ting. Jeg var så fornuftig at lade min pung ligge i bilen og det var en meget god ide. Min stedmor var også meget begejstret, men begrænsede sig dog til nogle meget fine sølv lysestager til at hænge op.

fredag den 2. december 2011

Suppe med broccoli og gulerødder

Havde et broccolihoved til at ligge og viste ikke lige hvad jeg skulle gøre med det. Forhørte mig ved en veninde, som sagde jeg da bare skulle lave suppe! Aha tænkte jeg, men det har jeg da aldrig lavet før, men hvorfor ikke bare springe ud i det! Hun gav mig en opskrift fra hovedet jeg kunne gå ud fra: grøntsager, løg og bouillon.
Det blev til denne suppe, og uhm hvor blev den god - det jo slet ikke svært at lave suppe:D

Det ser godt nok lidt farligt ud med den farve:P


1 stort løg
3 fed hvidløg
2 store gulerødder
1 broccolihoved
0,5 liter grønsagsbouillon
salt og peber
olie

Skær løg, hvidløg, gulerødder og broccoli i tern og svits det i lidt olie. Hæld bouillon ved og kog i ca. 20-25 min. ved lav varme. Giv det en tur med stavblenderen og smag til med salt og peber. Og så der serveret:)

søndag den 27. november 2011

Dark Flame


Så blev jeg færdig med Dark Flame og er allerede startet på den næste:) Den er helt klart bedre end den forrige Shadowland. Der sker lidt mere.
Evers veninde, Haven, har fået evigt liv, men tror ikke på Evers råd om, at hun skal undgå Roman. Heaven er nemlig forelsket i ham. Ever prøver at ophæve forbandelsen, som knytter hende til Roman, men hun forstærker den istedet og længes derfor konstant efter ham. Haven tror selvfølgelig, hun er ude efter Roman og det bliver deres venskab ikke bedre af.
Der er mange scener, hvor Ever drages mod Roman og hvor hun prøver at lade være og det gør bogen lidt mere sjov/spændende. Hun prøver også at fortælle alt til Damen, men kan ikke pga. forbandelsen. Hun er meget frustreret, men jeg syns det er okay beskrevet. Til tider er det dog lidt irriterende, hun ikke bare kan tage sig sammen, men det er bedre beskrevet end den forrige.

Store bagedag:)

Min bror og jeg bestemte os for at holde store bagedag. Vi har nemlig længe snakket om at ville bage et eller andet til madpakken, så nu skulle det være:) Det blev til disse to opskrifter:
Miss Muffins grove sandwichboller. Kunne dog ikke finde de to slags mel i hverken fakta eller brugsen, så erstattede det med fuldkornshvedemel og fuldkornsspeltmel og så med solsikkekerner på toppen:) Og så blev det til en omgang af Newyorkers grove pølsehorn. Her blev det også en blanding af de to meltyper og så et drys hørfrø nu de var fremme. Der endte også gulerødder i bollerne:)



Skålen var måske liiidt for lille til den dobbelte portion boller:P


Dejlige store madpakkeboller:D


Og en masse grove pølsehorn - halvdelen med kyllingepølse;)

Aftensmaden bestod af en kødsovs og kartoffelmos:)

Kødsovs:

500g oksekød
1 dåse hakkede tomater
2 gulerødder
1 løg
3 fed hvidløg
½ pakke championer
jævning, kulør, salt og peber


mandag den 21. november 2011

Breaking Dawn!



I fredags var jeg med 3 veninder inde og se Breaking Dawn! Uha som jeg glædede mig samtidig med jeg var lidt bange for at blive skuffet. Men det blev jeg absolut ikke! Synes den var rigtig god, måtte endda knibe en tåre et par gange:P Men godt nok en skam jeg er på Team-Jacob som de kalder det! Hehe. Men Edward smider altså bar trøjen lidt for mange gange, hvor man bare ønsker han tager den på igen! Så det meget bedre, når Jacob er på skærmen:)
Lørdag stod den på træning, leden-efter-gave og så fødselsdag om aftenen hos en af veninderne:) Det var en super hyggelig aften, som endte i gaden. Søndag startede med dejlige tømmermænd, som heldigvis var væk efter et par timer. Så det passede med min lillebror kom til aftensmad, som i bedste tømmermændsstil bestod af hjemmelavede burgere;)

Frøken kræsen's burger:P

tirsdag den 15. november 2011

Tirsdag morgen

Puha jeg synes ikke om der her kedelige morgener, hvor der er så tåget at man næsten ikke kan se ud af vinduet - og ikke nok med det, så er det jo os monster koldt:S Lige nu sidder jeg og tænker tilbage på lørdag, hvor jeg var hjemme ved mine forældre og fejre Mortens aften - uhm hvor var det lækkert:)

And med hele svineriet;)
På landet er der altid noget at lave, og søndag var da heller ikke en undtagelse. Min bror var taget videre til fest lørdag aften, så jeg blev kigget på med bedende øjne om ikke jeg havde lyst til at bruge formiddagen på at hjælpe med at køre brænde ind - og jo selvfølgelig ville jeg da det:) Min far har fået en ny traktor, så jeg skulle da lige med ud og prøve det.

Den er så smart med skovlen foran - bare vent når der kommer sne! :P
Ponyerne har fået ny fold ovre på marken, så nu har de to steder at boltre sig:) Her har vi trukket dem over i den gamle inden mine forældre kørte mig hjem. Er det ikke bare fine med deres vinterpels!? Synes de ligner små bamser:)



Nå, jeg må hellere komme ud af døren. Vi er igang med at skrive bachelor, så håber der i dag er bare lidt mere energi:)

tirsdag den 8. november 2011

Pædagogikeksamen overstået!

På vej hjem fra skole måtte jeg lige tage et bette billede:)

I går var jeg til eksamen i pædagogik. Af en eller anden grund var jeg ikke mega nervøs som jeg plejer, vi havde også terpet teorien, så jeg følte mig godt forberedt. Men hvad sker der så inde til den individuelle?! Vi snakker overhovedet ikke teori, men en masse anden meget uforståelig og for mig ligegyldig snak! Hvad sker der for det? Men hvad det gik fint, og vi bestod:) Traditionen tro skulle vi ud og spise. Det plejer altid at være på Casa Blanca til middag, da det er billigt, men klokken var over 15, da vi var færdige, og så synes vi altså ikke deres buffet var værd at spise til aften. Og hvor ender man så når det skal være billigt!? Jensens da:P Hehe... Arj, det var faktisk godt. Bortset fra vi valgte nachos til forret og de først 3. gang formåede at servere den uden salsa! (kan ikke tåle tomater) Synes det var helt flovt tilsidst at sige, at der stadig var salsa under det første lag chips. Men udover det klager jeg ikke. Vi sad der i næsten 3 timer og blev stopmætte! En super hyggelig aften:)

Idag står den på ren og skær afslapning! Og så måske lige en tøjvask eller to... Det skal jo til engang imellem har jeg fundet ud af:P

fredag den 4. november 2011

Farsbrød

Havde taget noget hakket svinekød op, men endte med at spise på Nadias med en veninde istedet. I aften skal jeg spise hos en veninde og en masse af hendes venner og så skal vi vist lige ind og have en juleøl. I morgen skal jeg til fødselsdag med spisning, så det ville først blive søndag jeg skulle bruge det, så nu handlede det bar om at lave noget hurtigt og kreativt - farsbrød! Det er evigheder siden jeg har fået det så hvorfor ikke....

Farsbrød

500g hakket svinekød
1 æg
3 spsk mel
ca. 1 dl mælk
2 små gulerødder
1 rød peber
1 løg
2 fed hvidløg
1½ tsk salt
½ peber

Farsen blandes med æg, mel, salt og peber. Gulerødder, peber, løg og hvidløg hakkes og blandes i sammen med mælken. Farsen bredes ud på bagepapir og sættes i ovnen i ca. 1 time ved 200 grader.

Undrer mig lidt over det hvide, men hvad den smagte godt:)

Der er noget i luften....

Ja, der er noget i luften - bogstavlig talt og nu ved jeg, hvad det er:P Det var 3 helikoptere, som fløj rundt udenfor mit vindue! Og en masse gummibåde og lign. i vandet. Jamen, hvad foregår der var min første tanke, så jeg måtte lige en tur på nettet. Det da bare jægerkorpset som holder øvelse, da de holder øvelse på havnen i morgen med dronningen som tilskuer! Så øvelse før øvelsen;) Det nu ret sjovt at se på og så står jeg inde i varmen:)

mandag den 31. oktober 2011

Dejlig weekend:)

Fredag kom min bror som sagt forbi og vi hyggede med film, chips og mindre sund mad:P
Gordon Bleu med bearnaisesovs og skivekartofler - min lillebror synes nu ikke der var  spor i vejen for sådan en  tallerken!

Lørdag blev en lidt stressende, men god dag. Min veninde og jeg startede ud med en omgang bodyfit, hjem og gøre sig færdig og så mødtes vi inde i byen til shopping efter kjole til aftens halloween. Vi var begge djævle og skulle bruge en sort kjole dertil. Det fandt vi, efter meget lang søgen, heldigvis også. Vi skyndte os hjem, og 2 timer senere var hun hos mig igen og vi lavede mad. Det blev til bøffer med pommes frites, bearnaisesovs, ærter og gulerødder (Mærkeligt nok mindede det om fredagens aftensmad:P). Af en eller anden grund kommer vi altid til at snakke og snakke og snakke og det endte da også med at vi (igen) kom for sent. Men heldigvis var der ikke sååå mange sure miner, men hvor er det da irriterende at komme for sent. Vi havde en hyggelig aften og en efterfølgende god bytur.

Søndag var der halv pris på alle film i biffen, så jeg havde en aftale med en veninde over middag. Heldigvis skulle uret stilles tilbage, så jeg lige kunne sove en time længere;) Vi tog en tur ned på Ib René Cairo inden og fik en smoothie og en omgang nachos - uhm. Vi skulle ind og se bollevenner med Justin Timberlake og Mila Kunis. Vi ville gerne have et en anden film, men man må jo nøjes, når man er sent ude med at bestille billetter, men vi blev heldigvis positivt overraskede. Selvom der selvfølgelig var mange sex-scener, var det en sød historie og sjov historie. Vi var dog næsten forargede over, hvor unge de andre biografgængere var. På den ene side af os sad 2 tøser på en 14 år og på den anden en mor med hendes to børn på en 8-10 år. Siger navnet ikke nok til man ikke tager sine to børn med ind til sådan en film?
Bagefter tog jeg hen til aftensmad hos min lillebror. Han havde været til høstfest hjemme ved mine forældre, som jeg øv nok ikke kunne deltage i, da jeg skulle til halloween. Han havde en masser rester med hjem, så min aftensmad bestod af: krabbeklør, løgtærte, tunmousse, hamburgeryg m. kartoffelbåde og så var meningen, der også skulle være plads til tarteletter og æblekage:P Uhm, hvor var det lækkert!




fredag den 28. oktober 2011

Opgave afleveret! :D

I dag fik vi afleveret vores pædagogik-opgave. Vi printede i onsdags og havde så lige en bette fridag igår:) Min dag gik dog med rengøring og så var jeg henne ved en veninde og spise. Der har været en lang periode, hvor vi af en eller anden grund ingen af os ved ikke har snakket sammen, så det var super hyggeligt at hygge sammen:) Hun lavede chiligryde med rissalat - det var super godt! Og så var hun så så sød ikke at lave den så stærk, da jeg ikke er fan af stærk mad:)
Nå, tilbage til afleveringen. Vi mødtes lidt i 10 og spiste rundstykker sammen, for at fejre vi var færdig:) Bagefter tog vi et slag bordtennis - vi mener selv vi er de uopdagede talenter, selvom bolden for det meste er alle andre steder end på bordtennisbordet:P Men hold op det er et underholdende spil:P

Morgenhygge:)

Jeg har lige snakket med min lillebror og han kommer og spiser i aften. Det bliver lige hvad der er i fryseren, så det er vist noget med gordon bleu og kartofler af en eller anden art. Glæder mig nu til noget søskende-hygge:)

mandag den 24. oktober 2011

Shadowland


Så blev jeg endelig færdig med bogen Shadowland. Hver aften har jeg været så træt, at jeg ikke har læst, så har været længe om at læse den. Den er nr. 3 om pigen Ever i serien The Immortals/De udødelige. Bogen fortsætter, hvor den forrige bog Blue Moon stoppede. Damen (Evers udødelige kæreste) er blevet pålagt en forbandelse, som betyder at han dør, hvis han og Ever rører hinanden. Ever prøver at finde en måde at hæve forbandelsen på og begynder derfor at bruge magi. Hun får arbejde i en butik med urter og lign. og får hjælp af hendes chef Jude. Men Ever er tiltrukket af ham fra første møde, og hendes forhold til Damen sættes på prøve.
Jeg synes, bogen er lidt langtrukken og engang imellem lidt kedelig. Der sker ikke så meget i den - først til sidst. Det er nok også derfor det har taget mig så længe at læse den. Det er en sød historie (det er tydeligt det er en teenage-historie), som kan minde lidt om Twilight, og jeg har stadig mod på den næste bog i rækken:)

søndag den 23. oktober 2011

Østre Anlæg

Lørdag var jeg en tur i byen med min veninde. Hold op der var mange mennesker og det var ikke til at komme ind de steder vi ville, så det var lidt øv. Vi var hjemme 6.30, så jeg regnede med lige at kunne få nogen timer inden den stod på rundstykker hos min lillebror sammen med mine forældre. Min bror ringede så kl 9, at nu var de på vej - som jeg da fik travlt! Men jeg nåede det hele:) Jeg havde taget min computer med, så mine forældre kunne se billeder fra London og høre om turen. Da de tog hjem så vi en film - eller det vil nok mere sige at min lillebror så film, for jeg faldt hurtigt i søvn:P Jeg fik da set både starten og slutningen:P Jeg havde lyst til at få noget frisk luft, så vi besluttede at gå en tur i Østre Anlæg, og det fortryder jeg absolut ikke - hvor var der flot! Alle de smukke farver der er på den her årstid og vejret var jo også bare skønt:)




tirsdag den 18. oktober 2011

Hjemme igen efter en super skøn tur til London:D

Søndag aften kom jeg hjem fra London. Det var en tur med min mors familie - 10 i alt. Vi var derovre onsdag til søndag, så en dejlig lille ferie. Det betyder selvfølgelig jeg ingen efterårsferie får, da vi er igang med projektskrivning. Men skidt jeg ville ikke undvære turen:)

Vi kom ankom til Gatwick Airport ved 20-tiden og fandt efter en masse masen, klagen, forvirring og en så lige en arm og kuffert, der kom i klemme i toget, frem til hotellet og kom i seng. Der var lækker morgenmadsbuffet på hotellet med masser at vælge imellem bl.a. english breakfast. Jeg boede på værelse med min bror, og vi havde selvfølgelig glemt at stille uret frem, så torsdag morgen startede vi med at få morgenmad med alle business-mændene og måtte så vente en time på de andre. Ups! Dagen gik med at se Big Ben og London Eye. Og så sluttede vi af med en tur i The London Dungeun. Jeg var ret nervøs, for min fætter havde hørt det var mega uhyggeligt. Men jeg synes heldigvis ikke det var så slemt. Det var sjovt/uhyggeligt at se, men lidt langtrukken til sidst. Turen sluttede af med en 2 meters fald, som skulle efterligne vi blev hængt (lidt ala Det gyldne tårn i kbh). Det var alligevel en god afslutning. Vi spiste på en hyggelig pub inden vi smuttede hjem i seng.
Hotelværelset


Big Ben

London Eye

London Eye
London Dungeon

Fredag: Idag tog vi på Madame Tussauds voksmuseet. Det var virkelig sjovt at se alle de forskellige voksfigurer - nogle så virkelig levende ud! Ret skræmmende engang imellem, men vildt de kan lave det. Vi brugte et par timer derinde og fik taget en masse billeder. Vi spiste et sted tæt på, men vi blev da lidt forargede over prisen. Vi fik 2 stykker kød med pomfritter og ketchup til for 130kr. Puha, det var godt nok dyrt, for mad som max burde koste 50 for det var ikke ligefrem godt:S Men vi blev da mætte. Her fra tog vi ud til Camden Market. Fedt fedt fedt sted siger jeg bare! Det var så sjovt at se alle de forskellige kulturer og mennesker blandet sammen. Og så alle de ting! Vi spiste lidt let mad nede ved The Stabels, for her var masse af forskelligt mad. Det var lidt sjovt for mine to onkler købte 4 slags retter, vi fik hver en gaffel i hånden og så var det bare med at tage for sig af retterne. Super lækkert var det:) Vi blev derude til det lukkede, men vi nåede alligevel en lille smagsprøve på Oxford Street. Vi havde dog alle ret så ondt i fødderne, så det blev ikke til mange butikker. Vi spiste aftensmad ikke langt fra hotellet. Det blev dog kun til en forret, for jeg var stadig mæt. Inden vi smuttede hjem i seng tog vi på en pub og fik en øl.

Madame Tussauds - Christina Aguilera

Jack Sparrow



Lørdag: I dag stod den på Oxford Street. Hold da op en masse butikker - det da helt vildt, men også lidt dyrt. Jeg fik dog købt både makeup og parfume. Vi havde delt os op i små grupper og vi endte derfor med at tage ud på Camden Market igen. Her fandt jeg også lige et par støvler. Vi mødtes med de andre igen på hotellet og fandt aftensmad sammen. 

Camden Market - The Stables

Søndag: Sidste dag:( Efter morgenmaden hørte vi, hvad folk gerne ville som det sidste, og blev enige om at tage hen og se London Bridge og Tower of London og så tage ind på Oxford Street, så de sidste indkøb kunne klares. Jeg havde ikke noget jeg skulle, så jeg lovede at tage med min bror hen og kigge på en jakke. Fik fandt en super fed jakke af mærket SuperDry (hvis jeg husker rigtigt:P). Det skulle være et meget populært mærke derovre. Vi skulle have hurtig middagsmad, så det blev en smut på mac. Hurtigt og nemt og min fætters højeste ønske. Og så gik turen hjem til Danmark. Jeg var hjemme lidt i 24 og så var det bar på hovedet i seng for vækkeuret ringede allerede kl 7 mandag morgen. Tilbage til hverdagen. 
Det har været en super godt tur - tiden gik alt for hurtigt! Jeg er SÅ klar til en tur til London igen!


London Bridge

tirsdag den 11. oktober 2011

En tur hjem på landet:)

Super flot solopgang jeg måtte tage billede af da jeg stod op!


Søndag vågnede jeg tidligt og ringede med det samme hjem til mine forældre, og hørte om de havde lyst til at få besøg - det havde de helt bestemt! Det var længe siden jeg havde været hjemme, min far var endda begyndt at spørge om jeg ikke snart kom hjem en tur, så nu skulle det være:) Jeg må lige fortælle en sjov historie: Da jeg kom, var min stedmor ved at flytte Tøsen (hoppen på billedet herunder) og stod foran gangen. Hun slap hende så for at hilse på mig, men det skulle hun aldrig have gjort, for der var Tøsen hurtigt! Døren til gangen stod nemlig åben, så hun smuttede hurtigt op at trappen og lige ind i gangen på det nyvaskede gulv:P Haha det var da et fantastisk syn! Tøsen ville absolut ikke ud igen, først da min stedmor lokkede hende med et æble overgav hun sig. Havde jeg dog bare haft mig kamera og foreviget det:P

Hoppen, Tøsen, var ude og havde allerede fået masser af pels til vinteren.

På mine forældres mark og naboen sø holdt disse svaner og deres store ællinger til.

Det er altid super hyggeligt at komme hjem. Jeg kan sagtens bruge en weekend hjemme. Der er så dejligt stille og roligt og skønt med alle dyrene. Vi fik rundstykker og senere til aftensmad havde min stedmor kogt suppe og lavet tarteletter på hønen - uhm hvor er det godt! Det smager altså bar meget bedre end det købte.

Måtte lige ind og hilse på Peter, som allerede er gået i vinterhi, men lige orkede at stå op for min skyld:)

lørdag den 8. oktober 2011

Dejligt, når der er noget på programmet:)



Efter en omgang spinning (første time, så jeg nåede lige at dø en lille bitte smule:P), har jeg lige været en tur under bruseren og er ved at gøre mig klar til at mødes med en veninde. Vi skal en tur ind til byen og se, hvad der sker til lyserød lørdag:) Har læst flere steder, at nogle tøser fra blogverden bager muffins, som de sælger på Nytorv, så mon ikke vi skal en tur forbi. Senere i aften står den på spisning på Thai Garden med en flok tøser - vi bliver 12 i alt, en stor flok, men det skal nok blive hyggelig! Jeg glæder mig ihvertfald allerede:D Jeg elsker, når der sker en masse, så det kan ikke passe mig bedre end at hele dagen er booket og jeg får set en masse dejlige mennesker:) Tror det er mig i en nøddeskal:P

torsdag den 6. oktober 2011

Spisning hos lillebror:)

I dag blev jeg inviteret til aftensmad hos min lillebror - det var hans tur. Så var spændt på, hvad han havde fundet på:) Han havde lyst til en god gammeldags bøf, men det blev dog ikke med sovs og kartofler, men istedet til hvad han lige havde: Bøf med bearnaisesovs, skivekartofler og ærter. Og så lige nogle flytes til, hvor vi endte med at lave hvidløgssmør til:) Det smagte super selvom det nu er en lidt mere weekendspise:)

Bettebrors tallerken:)

Inden jeg tog afsted så vejret godt nok vildt ud, ja det haglede ret så vildt, så jeg måtte lige vente lidt med at køre.



onsdag den 5. oktober 2011

Hurtig aftensmad - spaghetti og kødsovs

I aften står den på en omgang spaghetti med kødsovs - dejlig nemt! Vi er begyndt på pædagogikeksamen, så idag har vi læst og læst og læst så er bar træt i hovedet. I eftermiddags var jeg dog ude og gå en tur med en veninde. Hun bor i Nørresundby, så det blev til en tur ned langs havnen. Det er ikke så tit jeg kommer på havnen i Nørresundby, så det var dejligt at være der igen. Det regnede dog, så vi endte med at korte turen af og smutte en tur i føtex:P

Kødsovs:
500g hakket oksekød
2 fed hvidløg
1 løg
1 glas championer
1 dåse hakkede tomater
2 røde snackpebre
2  gulerødder
½ bouillonterning
salt, peber

Løg og hvidløg svitses, oksekøb blandes i. Peber og gulerødder hakkes og kommes i sammen med de hakkede tomater, championerne og bouillonterningen. Gav det lige lidt farve med lidt kulør og smagte det til med salt og peber. Serveres med kogt spaghetti.

tirsdag den 4. oktober 2011

Weekendens strabadser!

Lørdag holdte jeg 2x25 års fødselsdagfest med en veninde. Fredag bagte vi derfor muffins - der skulle jo lige lidt ekstra til nu vi blev 25:) Opskrifterne har jeg fundet hos Miss Muffins. Vi bagte chokolademuffins og bananmuffins og hvor var de bare lækre! Det eneste vi lavede om, var at tilføje en ekstra banan, chokolade istedet for toblerone og 50g mere chokolade til chokolade muffins'ene:) De blev alle spist med stor velbehag, så det kunne ikke blive en større succes:)

Chokolademuffins

Bananmuffins med chokolade

Vi lavede en farlig grøn velkomst drink i en bowle med frugt dertil og serverede hen på aftenen gulerod- og agurkestave med dip samt chips. Festen var lørdag aften og hvor var det bare en god aften:D Stemningen var god hele aftenen og vi kom først i gaden halv fire.
Fik ikke så mange gaver, da jeg fik de fleste på fødselsdagen, men de var til gengæld gode:)



fredag den 30. september 2011

Jubii liniefagseksamen bestået!

Igår var jeg til eksamen i mit liniefag værksted, natur og teknik. Vi var alle 3 mega nervøse, men alt gik godt og vi endte alle med et 10 tal:) Er så stolt så stolt, for havde slet ikke forventet det. Var bare glad, hvis jeg bestod. Jeg tog med en fra gruppen på Casa Blanca - det er blevet til en tradition at vi skal derhen og spise, når vi har bestået en eksamen. Så sidder vi der gerne i 2-3 timer og ender med at blive stopmætte og en smule skuffede over maden. Men det er af en eller anden grund blevet en tradition, og hyggeligt er det nu:) Vi endte med en bette shoppetur, selvom vi begge var mega smadrede:P


Havde lovet en veninde at vi skulle ned og træne. Synes godt nok jeg var træt, men nu havde jeg lovet det, så afsted det gik. Da jeg kom hjem fik jeg pludselig en invitation til boller og varm kakao og det kan man da ikke sige nej til:)