Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag

søndag den 27. november 2011

Dark Flame


Så blev jeg færdig med Dark Flame og er allerede startet på den næste:) Den er helt klart bedre end den forrige Shadowland. Der sker lidt mere.
Evers veninde, Haven, har fået evigt liv, men tror ikke på Evers råd om, at hun skal undgå Roman. Heaven er nemlig forelsket i ham. Ever prøver at ophæve forbandelsen, som knytter hende til Roman, men hun forstærker den istedet og længes derfor konstant efter ham. Haven tror selvfølgelig, hun er ude efter Roman og det bliver deres venskab ikke bedre af.
Der er mange scener, hvor Ever drages mod Roman og hvor hun prøver at lade være og det gør bogen lidt mere sjov/spændende. Hun prøver også at fortælle alt til Damen, men kan ikke pga. forbandelsen. Hun er meget frustreret, men jeg syns det er okay beskrevet. Til tider er det dog lidt irriterende, hun ikke bare kan tage sig sammen, men det er bedre beskrevet end den forrige.

mandag den 24. oktober 2011

Shadowland


Så blev jeg endelig færdig med bogen Shadowland. Hver aften har jeg været så træt, at jeg ikke har læst, så har været længe om at læse den. Den er nr. 3 om pigen Ever i serien The Immortals/De udødelige. Bogen fortsætter, hvor den forrige bog Blue Moon stoppede. Damen (Evers udødelige kæreste) er blevet pålagt en forbandelse, som betyder at han dør, hvis han og Ever rører hinanden. Ever prøver at finde en måde at hæve forbandelsen på og begynder derfor at bruge magi. Hun får arbejde i en butik med urter og lign. og får hjælp af hendes chef Jude. Men Ever er tiltrukket af ham fra første møde, og hendes forhold til Damen sættes på prøve.
Jeg synes, bogen er lidt langtrukken og engang imellem lidt kedelig. Der sker ikke så meget i den - først til sidst. Det er nok også derfor det har taget mig så længe at læse den. Det er en sød historie (det er tydeligt det er en teenage-historie), som kan minde lidt om Twilight, og jeg har stadig mod på den næste bog i rækken:)