fredag den 31. august 2012

Det savner man allerede...

Sommer hos mine forældre:) 
Hvor blev du af!? Ja ja jeg ved godt vi er på vej ind i september, men alligevel..





onsdag den 29. august 2012

Koteletter i fad II

Lige for tiden er jeg vildt glad for koteletter i fad, og da jeg var hjemme ved min bror stod den på den skønne ret. Vi bestemte os for at lave den lidt anderledes end vi plejer. Det blev til masser af fyld - til min brors store glæde:)

1 pakke koteletter i fad
1 løg
1 lille pakke championer
1 rød peber
1 pakke bacon i tern
1 pakke cocktailpølser
1 dåse flåede tomater
1/4 dl madlavningsfløde
Salt, peber, chili, basilikum, paprika

Koteletterne krydres med salt og peber, svitses på panden og puttes i et ildfast fad. Hakkede løg, championer i skiver og peber i stave samt cocktailpølserne (delt en enkelt gang) svitses på panden og puttes ovenpå koteletterne. Bacon steges og drysses over. Hæld fedtet af panden.
De flåede tomater hældes på panden sammen med fløden. Smages til med salt, chili, basilikum og paprika og koger op. Tilsidst hældes det over retten. Sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min og serveres med ris. Uhm:)



Aalborg i rødt

I går startede dagene Aalborg i rødt og det skulle min bror og jeg da lige se, hvad var for noget. Vi startede ud på havnen, hvor skuespillerne fra cirkusrevyen kom og delte røde roser ud:)






Herefter tog vi i Nordkraft for at se en skæv udstilling af malerier - de hang bogstavligtalt helt skævt. Men flotte var de. Og så var der jo gratis pølser og rød sodavand på gammeltorv:)

torsdag den 16. august 2012

Solnedgang:)

Hjemme ved mine forældre var der den flotteste solnedgang:) 
Der er ikke noget smukkere!




tirsdag den 14. august 2012

Kylling og kartofler i fad

En af min brors og min livretter er kylling ovenpå kartoffelskiver. Det var noget vi ofte fik da vi var yngre og vi skulle have hyggemad - kylling er nemlig noget af det bedste min far ved:) Ingen af os kunne huske, hvornår vi sidst havde fået det, så nu det var lørdag og den stod på hygge, var det hvad menuen stod på:)


Opskriften er lidt på slum, da den er efter, hvad vi husker vores far plejer at gøre:)

Kyllingeoverlår eller en hel kylling parteret
Skrællede kartofler skåret i skiver - hjemme brugte vi foodprocessoren
Salt og andre krydderier
Smør

Kartoffelskiverne kommes i et ildfast fad eller bradepande. Kyllingen puttes ovenpå og der drysses med krydderier. Lidt vand hældes ved samt nogle smør stykker rundt omkring. Og så skal det ind i ovnen i ca. en time:)

søndag den 12. august 2012

Uhm hø!

Sidst jeg var hjemme skulle der vendes hø en sidste gang inden det skulle presses og det nød hestene bestemt godt af:)





fredag den 10. august 2012

Blokhus

Sidste weekend var jeg i sommerhus i blokhus. Der er så flot om aftenen på stranden i solnedgangen. Man bliver jo nærmest helt høj!






onsdag den 8. august 2012

Løkken

I sidste uge blev jeg helt spontant inviteret i sommerhus af min veninde. Vi besluttede os for at bruge dagen i Løkken, som bød på en dejlig tur nede på stranden og et besøg på bolceriet:)








lørdag den 4. august 2012

Hyldeblomstsaft

Tidligere på sommeren var jeg hjemme ved min forældre og vi fandt på at lave hyldeblomstsaft - der var nemlig fyldt med blomster overalt i haven, så nu skulle det være:)






Det kan godt være vi lavede dobbelt-portion, men jeg er meget bange for der ikke er mere tilbage, når jeg kommer forbi igen - selv min far har hyldeblomstsaft med på arbejde!

Ca. 2½ l

Ingredienser:
40 blomsterklaser
3 citroner
2 liter kogende vand
1½ kg sukker
50g citronsyre

Blomsterklaserne skyldes grundigt og det samme med citronerne, som skæres i tynde skiver. Citronskiverne lægges oven på blomsterne og det kogende vand hældes over. Sukker røres i til det er opløst og herefter citronsyren. Skålen dækkes til og stilles koldt i 3 døgn. Saften hældes gennem et klæde i ca. 30 min og hældes på flasker. Opbevares i køleskabet - kan også fryses.

Fundet her: Dansukker

onsdag den 1. august 2012

Grøn Koncert!

Det går ikke for godt med indlæggene lige for tiden, så her kommer lige et om sidste weekend, for der stod programmet på masser og masser af musik! Så skønt! Fredag startede jeg ud med at tage til fredagsfest i Karolinelund og høre Rasmus Nøhr. En hyggelig koncert og så med afterparty  på Skråen. Her var det Superstition, der spillede masser af god musik. Måske lidt højt, men det lød godt. Her var vi også de heldige (hehe ja det kan jo så diskuteres:P) at selveste Hr. Nøhr og resten af musikerne placerede sig lige foran vores bord - så tæt Hr. Nøhr næsten sad på bordkanten:P Må indrømme han er noget kønnere på afstand;)
Lørdag stod den på Chill i parken i skulpturparken ved Kunsten. Det var ikke lige noget musik, jeg plejer at høre, men det var super hyggeligt at sidde på tæpper i godt selskab i det gode vejr. Om aftenen stod den på afterparty for en veninde, som lige er blevet gift. Og søndag stod den så på Grøn Koncert! :D Der var jo både Rasmus Seebach og L.O.C. Især LOC var super god! Selv om han ikke er den kønneste er han da bare charmerende og så er han jo bare god til at klæde sig på - et jakkesæt går man aldrig galt i byen med:)

Rasmus Seebach

LOC

LOC