søndag den 23. oktober 2011

Østre Anlæg

Lørdag var jeg en tur i byen med min veninde. Hold op der var mange mennesker og det var ikke til at komme ind de steder vi ville, så det var lidt øv. Vi var hjemme 6.30, så jeg regnede med lige at kunne få nogen timer inden den stod på rundstykker hos min lillebror sammen med mine forældre. Min bror ringede så kl 9, at nu var de på vej - som jeg da fik travlt! Men jeg nåede det hele:) Jeg havde taget min computer med, så mine forældre kunne se billeder fra London og høre om turen. Da de tog hjem så vi en film - eller det vil nok mere sige at min lillebror så film, for jeg faldt hurtigt i søvn:P Jeg fik da set både starten og slutningen:P Jeg havde lyst til at få noget frisk luft, så vi besluttede at gå en tur i Østre Anlæg, og det fortryder jeg absolut ikke - hvor var der flot! Alle de smukke farver der er på den her årstid og vejret var jo også bare skønt:)




tirsdag den 18. oktober 2011

Hjemme igen efter en super skøn tur til London:D

Søndag aften kom jeg hjem fra London. Det var en tur med min mors familie - 10 i alt. Vi var derovre onsdag til søndag, så en dejlig lille ferie. Det betyder selvfølgelig jeg ingen efterårsferie får, da vi er igang med projektskrivning. Men skidt jeg ville ikke undvære turen:)

Vi kom ankom til Gatwick Airport ved 20-tiden og fandt efter en masse masen, klagen, forvirring og en så lige en arm og kuffert, der kom i klemme i toget, frem til hotellet og kom i seng. Der var lækker morgenmadsbuffet på hotellet med masser at vælge imellem bl.a. english breakfast. Jeg boede på værelse med min bror, og vi havde selvfølgelig glemt at stille uret frem, så torsdag morgen startede vi med at få morgenmad med alle business-mændene og måtte så vente en time på de andre. Ups! Dagen gik med at se Big Ben og London Eye. Og så sluttede vi af med en tur i The London Dungeun. Jeg var ret nervøs, for min fætter havde hørt det var mega uhyggeligt. Men jeg synes heldigvis ikke det var så slemt. Det var sjovt/uhyggeligt at se, men lidt langtrukken til sidst. Turen sluttede af med en 2 meters fald, som skulle efterligne vi blev hængt (lidt ala Det gyldne tårn i kbh). Det var alligevel en god afslutning. Vi spiste på en hyggelig pub inden vi smuttede hjem i seng.
Hotelværelset


Big Ben

London Eye

London Eye
London Dungeon

Fredag: Idag tog vi på Madame Tussauds voksmuseet. Det var virkelig sjovt at se alle de forskellige voksfigurer - nogle så virkelig levende ud! Ret skræmmende engang imellem, men vildt de kan lave det. Vi brugte et par timer derinde og fik taget en masse billeder. Vi spiste et sted tæt på, men vi blev da lidt forargede over prisen. Vi fik 2 stykker kød med pomfritter og ketchup til for 130kr. Puha, det var godt nok dyrt, for mad som max burde koste 50 for det var ikke ligefrem godt:S Men vi blev da mætte. Her fra tog vi ud til Camden Market. Fedt fedt fedt sted siger jeg bare! Det var så sjovt at se alle de forskellige kulturer og mennesker blandet sammen. Og så alle de ting! Vi spiste lidt let mad nede ved The Stabels, for her var masse af forskelligt mad. Det var lidt sjovt for mine to onkler købte 4 slags retter, vi fik hver en gaffel i hånden og så var det bare med at tage for sig af retterne. Super lækkert var det:) Vi blev derude til det lukkede, men vi nåede alligevel en lille smagsprøve på Oxford Street. Vi havde dog alle ret så ondt i fødderne, så det blev ikke til mange butikker. Vi spiste aftensmad ikke langt fra hotellet. Det blev dog kun til en forret, for jeg var stadig mæt. Inden vi smuttede hjem i seng tog vi på en pub og fik en øl.

Madame Tussauds - Christina Aguilera

Jack Sparrow



Lørdag: I dag stod den på Oxford Street. Hold da op en masse butikker - det da helt vildt, men også lidt dyrt. Jeg fik dog købt både makeup og parfume. Vi havde delt os op i små grupper og vi endte derfor med at tage ud på Camden Market igen. Her fandt jeg også lige et par støvler. Vi mødtes med de andre igen på hotellet og fandt aftensmad sammen. 

Camden Market - The Stables

Søndag: Sidste dag:( Efter morgenmaden hørte vi, hvad folk gerne ville som det sidste, og blev enige om at tage hen og se London Bridge og Tower of London og så tage ind på Oxford Street, så de sidste indkøb kunne klares. Jeg havde ikke noget jeg skulle, så jeg lovede at tage med min bror hen og kigge på en jakke. Fik fandt en super fed jakke af mærket SuperDry (hvis jeg husker rigtigt:P). Det skulle være et meget populært mærke derovre. Vi skulle have hurtig middagsmad, så det blev en smut på mac. Hurtigt og nemt og min fætters højeste ønske. Og så gik turen hjem til Danmark. Jeg var hjemme lidt i 24 og så var det bar på hovedet i seng for vækkeuret ringede allerede kl 7 mandag morgen. Tilbage til hverdagen. 
Det har været en super godt tur - tiden gik alt for hurtigt! Jeg er SÅ klar til en tur til London igen!


London Bridge

tirsdag den 11. oktober 2011

En tur hjem på landet:)

Super flot solopgang jeg måtte tage billede af da jeg stod op!


Søndag vågnede jeg tidligt og ringede med det samme hjem til mine forældre, og hørte om de havde lyst til at få besøg - det havde de helt bestemt! Det var længe siden jeg havde været hjemme, min far var endda begyndt at spørge om jeg ikke snart kom hjem en tur, så nu skulle det være:) Jeg må lige fortælle en sjov historie: Da jeg kom, var min stedmor ved at flytte Tøsen (hoppen på billedet herunder) og stod foran gangen. Hun slap hende så for at hilse på mig, men det skulle hun aldrig have gjort, for der var Tøsen hurtigt! Døren til gangen stod nemlig åben, så hun smuttede hurtigt op at trappen og lige ind i gangen på det nyvaskede gulv:P Haha det var da et fantastisk syn! Tøsen ville absolut ikke ud igen, først da min stedmor lokkede hende med et æble overgav hun sig. Havde jeg dog bare haft mig kamera og foreviget det:P

Hoppen, Tøsen, var ude og havde allerede fået masser af pels til vinteren.

På mine forældres mark og naboen sø holdt disse svaner og deres store ællinger til.

Det er altid super hyggeligt at komme hjem. Jeg kan sagtens bruge en weekend hjemme. Der er så dejligt stille og roligt og skønt med alle dyrene. Vi fik rundstykker og senere til aftensmad havde min stedmor kogt suppe og lavet tarteletter på hønen - uhm hvor er det godt! Det smager altså bar meget bedre end det købte.

Måtte lige ind og hilse på Peter, som allerede er gået i vinterhi, men lige orkede at stå op for min skyld:)

lørdag den 8. oktober 2011

Dejligt, når der er noget på programmet:)



Efter en omgang spinning (første time, så jeg nåede lige at dø en lille bitte smule:P), har jeg lige været en tur under bruseren og er ved at gøre mig klar til at mødes med en veninde. Vi skal en tur ind til byen og se, hvad der sker til lyserød lørdag:) Har læst flere steder, at nogle tøser fra blogverden bager muffins, som de sælger på Nytorv, så mon ikke vi skal en tur forbi. Senere i aften står den på spisning på Thai Garden med en flok tøser - vi bliver 12 i alt, en stor flok, men det skal nok blive hyggelig! Jeg glæder mig ihvertfald allerede:D Jeg elsker, når der sker en masse, så det kan ikke passe mig bedre end at hele dagen er booket og jeg får set en masse dejlige mennesker:) Tror det er mig i en nøddeskal:P

torsdag den 6. oktober 2011

Spisning hos lillebror:)

I dag blev jeg inviteret til aftensmad hos min lillebror - det var hans tur. Så var spændt på, hvad han havde fundet på:) Han havde lyst til en god gammeldags bøf, men det blev dog ikke med sovs og kartofler, men istedet til hvad han lige havde: Bøf med bearnaisesovs, skivekartofler og ærter. Og så lige nogle flytes til, hvor vi endte med at lave hvidløgssmør til:) Det smagte super selvom det nu er en lidt mere weekendspise:)

Bettebrors tallerken:)

Inden jeg tog afsted så vejret godt nok vildt ud, ja det haglede ret så vildt, så jeg måtte lige vente lidt med at køre.



onsdag den 5. oktober 2011

Hurtig aftensmad - spaghetti og kødsovs

I aften står den på en omgang spaghetti med kødsovs - dejlig nemt! Vi er begyndt på pædagogikeksamen, så idag har vi læst og læst og læst så er bar træt i hovedet. I eftermiddags var jeg dog ude og gå en tur med en veninde. Hun bor i Nørresundby, så det blev til en tur ned langs havnen. Det er ikke så tit jeg kommer på havnen i Nørresundby, så det var dejligt at være der igen. Det regnede dog, så vi endte med at korte turen af og smutte en tur i føtex:P

Kødsovs:
500g hakket oksekød
2 fed hvidløg
1 løg
1 glas championer
1 dåse hakkede tomater
2 røde snackpebre
2  gulerødder
½ bouillonterning
salt, peber

Løg og hvidløg svitses, oksekøb blandes i. Peber og gulerødder hakkes og kommes i sammen med de hakkede tomater, championerne og bouillonterningen. Gav det lige lidt farve med lidt kulør og smagte det til med salt og peber. Serveres med kogt spaghetti.

tirsdag den 4. oktober 2011

Weekendens strabadser!

Lørdag holdte jeg 2x25 års fødselsdagfest med en veninde. Fredag bagte vi derfor muffins - der skulle jo lige lidt ekstra til nu vi blev 25:) Opskrifterne har jeg fundet hos Miss Muffins. Vi bagte chokolademuffins og bananmuffins og hvor var de bare lækre! Det eneste vi lavede om, var at tilføje en ekstra banan, chokolade istedet for toblerone og 50g mere chokolade til chokolade muffins'ene:) De blev alle spist med stor velbehag, så det kunne ikke blive en større succes:)

Chokolademuffins

Bananmuffins med chokolade

Vi lavede en farlig grøn velkomst drink i en bowle med frugt dertil og serverede hen på aftenen gulerod- og agurkestave med dip samt chips. Festen var lørdag aften og hvor var det bare en god aften:D Stemningen var god hele aftenen og vi kom først i gaden halv fire.
Fik ikke så mange gaver, da jeg fik de fleste på fødselsdagen, men de var til gengæld gode:)