Forleden var jeg på besøg hos en veninde og vi besluttede os for at lave græsk aften. Efter noget søgen på nettet og sammenblanding af opskrifter kom vi frem til denne menu: Græske bøffer med kartofler i ovn med salat og tzatziki. Jeg ved desværre ikke hvilke opskrifter min veninde fandt og det hele blev lavet lidt på slum og blandet ud fra opskrifter og hovedet, men der kom sådan ca. dette ud af det:
Bøffer:
500g oksekød
1 æg
2 fed hvidløg
frisk persille
salt, peber, rosmarin, oregano
feta i tern
Kartofler i ovn:
kartofler skåret i skiver
marinade af olie, rosmarin, salt, peber, chili, paprika og 2 fed hvidløg
½ rød peber skåret i tern
frisk persille
Alm. salat:
iceberg salat
agurk
cherrytomater
rød peber
feta i tern
Tzatziki:
græsk yoghurt
1 agurk revet groft på rivejern, og presset fri for hvæde
salt, peber, paprika
citronsaft
2 fed hvidløg
Kartoflerne blev blandet med marinaden og kom i ovnen ved 200 grader i først 25 min. Så dryssede vi med rød peber og de fik 10 min mere. Inden de blev serveret puttede vi hakket persille på. Bøfferne blev rørt sammen og kom på panden i ca. 3-4 min på hver side. En anden gang vil jeg forme bøfferne og putte fetaen indeni. Til tzatzikien blandes yoghurten, smages til og agurken tilsættes. Salaten snittes og alt blandes i en skål. Så er der serveret:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar