I går havde jeg besøg af min bror. Han kom med rundstykker og alt hvad der nu hørte til. Nu det var sådan et godt vejr bestemte vi os for at gå en tur ned på lystbådehavnen:)
På vej hjem handlede vi ind til aftensmad. Det blev til spinatpandekager med oksekødfyld. Jeg havde nogle æbler, som var blevet godt rynkede, så det blev også til en hurtig bradepandekage.
Pandekagerne blev dem her:
6 æg
7½ dl mælk
300g mel
ca. 250g frisk grofthakket spinat - vi brugte frossen
Dejen blandes og spinaten tilsættes. Hviler en time.
Fyldet bestod af:
500g oksekød
½ bakke championer
1 rød peber
1 løg
salt, peber, basilikum, hvidløgssalt
havde lidt hytteost i køleskabet, så det røg også i
Fyldet blev fordel i pandekagerne, drysset med ost og så en tur i ovnen ved 200 grader i 15 min.
Kagen fandt vi her. Det er godt nok en kage med pærer i, men vi erstattede dem med æblerne og så lidt kanel. Den blev super god:)
200g smør
225g sukker
3 æg
1 tsk vanillesukker
1½ tsk bagepulver
225g mel
375 g pærer - vi brugte 4 æbler + lidt kanel
Rør smør og sukker godt og rør æggene i et ad gangen. Skær pærerne i små stykker og rør det forsigtigt i dejen sammen med vanillesukkeret. Bland mel og bagepulver og vend det forsigtigt i.
Bred dejen ud i en bradepande, ca. 23x33 cm., og bag den på næstnederste rille ved 190 grader C i 25-30 minutter alm. ovn. Sigt evt. et tyndt lag flormelis over, når kagen tages ud af ovnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar