tirsdag den 27. september 2011

Endnu en kreativ dag i gruppen!

Lige nu er vi som sagt igang med liniefagseksamen, og derfor prøver  vi en masse materialer og ideer af til vores eksamen. Idag blev det til portrætter i ler. Uha en stemning vi fik - tilbage til folkeskolen! Vi malede også billeder og tegnede, men det fik jeg ikke lige taget billeder af. Men her er to af de fantastiske figurer:


fredag den 23. september 2011

Modeshow i Friis:)

I aftes var jeg af en veninde inviteret til modeshow i Friis. Det var altså bare en god aften:D Vi kom tidligt og fik derfor pladser på første række med velkomstdrink og en lille goodie-bag:) Vi skulle dog vente en hel time, men i forhold til at sidde på første række gjorde det ingenting. Og så var der også tid til at hyggesnakke, for det er ikke så tit vi ser hinanden. Det var en super god og hyggelig aften og et flot show:)




Flere gange var der danseshows

tirsdag den 20. september 2011

Gipsmasker!

Vi er jo igang med liniefagsprojekt i værksted, natur og teknik og derfor er vi ude i en masse sjove aktiviteter og igår stod den på gipsmasker! Det er godt nok mange år siden jeg har prøvet at have sådan en maske på - havde helt glemt den klamme følelse af det våde gips og den ubehagelige følelse af at lille stille til masken tørrer - grænsende til at få en lille smule klaus. Men det var nu sjovt at prøve igen:)

Er de ikke blevet fine? :D

lørdag den 17. september 2011

Weekend:)

Sikke en uge! Dagene er fløjet afsted. Jeg har været i Aalestup og lave en aktivitet med nogle brugere i et aktivitetstilbud for udviklingshæmmede. De skulle male sig selv og det gik alt i alt meget godt:) Super dejligt det er overstået! De andre dage har gruppen og jeg brugt på selv at være kreative med ler, maling og tegninger i hånden. Det har været hyggeligt og med en masse grin, for vi må alligevel indse at kunstnere det skal vi ikke være:P
Igår inviterede min lillebror på aftensmad. Han havde lige lyst til lasagne og så passede det jo lige godt med at invitere mig forbi:) Idag har den stået på en omgang træning og så står den på tøsehygge og bytur i aften:)


 Lige nu synes jeg ikke godt om efteråret - så flot en morgen og så ser det sådan ud til middag! Jeg tror bare jeg holder mig indendøre!

lørdag den 10. september 2011

Boller og tærte:)

Bettebror kom som sagt forbi. Vi blev enige om at spise middagsmad sammen og det blev så til en tærte.

Min bror synes den skulle dekoreres:P

Den færdige tærte:)
 Vi lavede ikke tærten efter en opskrift, men her er ingredienserne:)

1 tærtedej - synes de købte smager fint og så er det dejlig nemt og hurtigt
½ peber
1 stegt kyllingefilet
½ pakke bacon
5 små championer
5 æg
1 flaske kaffefløde
skummetmælk - hældte i til jeg synes, der var en passende mængde
salt og peber
cheddar-ost

Skær ingredienserne i små stykker og fordel dem over tærtedejen. Pisk æg, kaffefløde og mælk sammen, put salt og peber i og hæld det over ingredienserne. Drys til sidst cheddar-ost over og sæt den i ovnen ved 170 grader. På pakken stod der, den skulle have 40-45 min, men vores endte med 55 min.
Der skulle også bages en omgang boller til mine forældre kommer i morgen. Disse har jeg fundet hos Newyorkerbyheart:) De blev dog ikke så pæne, men skidt bare de smager godt og det gør de:)


Lækre gulerodsboller:)

Bytur med tøserne

VOGA denmark
http://www.vogadenmark.com/

I aftes var jeg i byen med alle tøserne. Det var super hyggelig med masser af chips og chokoladekage! Hende, der lagde lejlighed til, havde fået en aftale i hus, hvor hun havde fået fire flasker Voga, hvis vi ville tage nogle billeder med dem. Det var da ikke et problem - dog smagte indholdet ikke så fantastisk som håbet. Tre af dem var sur hvidvin og den sidste en rødvin. Vi endte i byen og kom næsten hele gaden rundt, da to af tøserne er fra Djævleøen og ikke kender meget til gaden. Der er faktisk mange steder, hvor jeg aldrig har været, for af en eller anden grund ender jeg altid de samme steder:)
Idag kommer bettebror forbi. Vi skal nemlig have bag boller til i morgen, hvor mine forældre kommer forbi med min nyeste investering - en ny seng! Den er godt nok købt brugt, men jeg har altid ønsket mig en trekvart seng og nu skete det endelig:D

onsdag den 7. september 2011

Tilbage i Aalborg

Så jeg hjemme igen i Aalborg. Mandag tog jeg nemlig med en fra gruppen hjem til Aars, da vi skulle til Randers tirsdag og besøge Bifrost - en kunstskole for voksne udviklingshæmmede. Vi havde håbet på at høre en masse om identitetsdannelse og lign. men det var ikke noget de gik så meget op i, så vi måtte gå skuffede derfra. Men det var en rigtig hyggelig tur og nogle søde og glade brugere. Vi fik også et interview med en af de ansatte, så vi håber vi kan bruge lidt af det. Tilbage i Aars tog jeg bussen hjem til min mormor. Det så sjældent jeg kommer forbi, så hun blev rigtig glad for mit besøg:) Vi kørte en tur ud til mine forældre, hvor jeg overnattede. Jeg måtte så op kl. 6.30 for at køre med min far til Aalborg. Så kunne jeg lige nå et bad og så i skole. Men vi kunne desværre ikke rigtig lave noget, før vi har haft vejledning i morgen, så vi tog tidligt hjem. Nu er jeg så lige blevet overtalt til en omgang træning og så står det vist godt nok på en bette morfar, når jeg kommer tilbage! Puha sikke en lang smøre:P


I farten blev det til nogle fine blomster til vindueskarmen:)